Formålet med Kunst og Keramik,
er 3-foldigt, at skildre, dokumentere og præsentere
Martin E. Haastrup's kunstneriske udvikling
og arbejder for offentligheden.
<<>>
The purpose of Kunst og Keramik,
is to convey, prove and present
the artistic developement and works
of Martin E. Haastrup in public.
<<>>
<<>>oOo<<>>
Kunst og Keramik er siden 10/10 2013 under opbygning
og under stadig løbende opdatering og udvikling.
Interesserede er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende
for yderligere detaljer og oplysninger omkring kunstneriske arbejder,
aftale om at bese samlinger (Københavns-området) o.a.
og under stadig løbende opdatering og udvikling.
Interesserede er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende
for yderligere detaljer og oplysninger omkring kunstneriske arbejder,
aftale om at bese samlinger (Københavns-området) o.a.
<<>>
Since 10/10 2013 Kunst og Keramik is under construction
and is still being developed and improved.
If you need more detailed information about some specific art-work,
if you want to see my collections in real life (Area of Copenhagen)
or anything else, please feel free to contact me
without any obligation to buy.
and is still being developed and improved.
If you need more detailed information about some specific art-work,
if you want to see my collections in real life (Area of Copenhagen)
or anything else, please feel free to contact me
without any obligation to buy.
<<>>
Siden Dec 2021 blogger jeg også om, hvordan du, som et alernativ supplement til vacciner,
kan optimere dit immunforsvar i disse Corona-tider.
Bloggen er nyoprettet og ligesom Kunst og Keramik, under løbende udvikling.
Supplerende Coronablog er indtil videre kun tilgængelig på dansk.
Since Dec 2021 I also blog about, how you, as an alternative supplement to vaccines,
can optimize your immune-system in these days og increased Corona.
Its totally fresh and like my art-blog, also being developed on the run.
The Supplementiv Coronablog is so far only available in danish.
<<>>
Klik på billederne overalt for at forstørre og se i diasshow.
Pr April 2021 indeholder KOK - Kunst og Keramik - næsten 1700 billeder
af mine kunst-artikler
i 24 gallerier.
<<>>
Click on any picture to see enlarged scale in a diasshow.
From April 2021 apx 1700 pictures of my art-creations is contained
within the 24 galleries of Kunst og Keramik.
within the 24 galleries of Kunst og Keramik.
<<>>
Om at se på kunst
>><O><<
Fri fantasi
Den skabende frie fantasi
Non-figurativ abstraktion,
eller find-selv-figurativ
Ekspressionisme
Farve-landskaber...
<<>>
Asger Jorn er en af mine store danske inspiratorer
Fraternité fragile
<<>>
Oil on canvas 81 x 65 cm
Asger Jorn 1970
Scan fra egen kunstbog -
"Jorn til Folket"
"Jorn for the People"
Udvalgte værker 1935-1972
Selected works 1935-1972
gengivet her på bloggen
med respekt for rettigheder.
<<>>
Når du kigger på mine billeder og skulpturer
så skal du bruge din fantasi,
slippe din fantasi løs.
Ellers får du ikke noget ud af dem
andet end rod og støj
og farve-klatter.
Du skal ligesom finde ro inde i dig selv og ikke have nogen forventninger til hvad-det-ligner.
Giv slip i forud-indtagede forestillinger
og nyd farverne og formerne, bevægelserne for hvad de er.
Gå på opdagelse, tillad dig selv, at bare betragte og se hvad der sker.
Måske oplever du ikke noget, måske gør du.
Måske skal du kigge efter flere gange før du opdager noget.
Måske opdager du en figur med det samme
og får en følelse, en ide om hvad der ligger bag.
Måske skal du bare gå videre til et andet værk som fanger din opmærksomhed.
Der er ingen regler.
Det er fri fantasi og udtrykkelig ikke nogen psykolog-test
af hverken dig eller mig.
Det er ekspressionisme og fri fantasi.
Men vores karriere-og præstations-samfund,
kontrol-samfund, konkurrence-samfund, overvågnings-samfund
gør, at det for de fleste, er meget meget svært
for ikke at sige direkte (angst-) provokerende,
at skulle give slip og lade det ubevidste tager over lidt,
lad den sunde frie fantasi råde lidt,
holde lidt fri fra alle tankerne i hovedet
og begynde at bruge og opleve og mærke med sanserne i stedet for.
Derfor kræver mine kunstneriske arbejder, især mine billeder og skulpturer
at du er indstillet på at fordybe dig.
Det er ikke kun min kunst som kræver dét,
det er et godt råd i det hele taget
når du kigger på kunst,
at give dig hen til at mærke og opleve og sanse
og bagefter bearbejde indtrykkene intellektuelt.
Men igen, der er ingen regler.
Det er dig selv som bestemmer.
Mine billeder og skulpturer, ja, det meste af det jeg laver
opstår ud fra min egen fuldkommen frie fantasi.
Billedet/skulpturen opstår ud fra en lyst og trang i mig til at sætte spor
til at udtrykke noget, en følelse, en idé, som jeg sjældent er afklaret om, hvad egentlig er,
før jeg måske har kigget på billedet eller/og skulpturen længe.
Først da kan det være, at det går op for mig, at jeg forstår,
hvad det er jeg selv har lavet
og måske giver billedet en titel.
Du kan tænke på, hvordan et fotografi ligesom toner frem, når det bliver lagt i fremkalder-vædske.
På lignende vis opstår mine billeder/skulpturer :
Det starter med det hvide lærred/papir, lerklumpen,
hvor der så begynder at samle sig spor,
som ægger fantasien til forestillinger om figurer el lign.,
som jeg så måske bevarer nogen af,
og noget andet bryder jeg ned igen,
for til sidst at stå med
det helt fremkaldte billede.
For mit vedkommende forholder det sig dog sådan
at jeg sjældent står med noget færdigt,
når jeg er færdig/afslutter processen.
Det ville være en katastrofe for mig, hvis jeg blev færdig med noget.
Der skal være plads til at beskueren også kan være der!
Det her har jeg tilfælles med Asger Jorn og måske også andre.
At bevidst ikke gøre mine ting færdige.
At der skal være en åbning til fri fortolkning.
Hvis jeg lavde det færdigt, kunne jeg ligeså godt arbejde naturalistisk
- Tage et fotografi eller have en model af skulpturere efter.
Det er forskellen på ekspressionisme og naturalisme :
Man kan kun ane hvad det forestiller.
Man skal tage fantasien og drømmene til hjælp.
Man skal bruge sine følelser og fornemmelser.
Det ligner ikke noget!
Og netop dét er,
derfor i vores tid,
med al den massive propaganda,
om at have kontrol -
(Tvangsmæssig kontrol - i modsætning til sund selvbeherskelse - Som de fleste også mangler - Bare se hvordan folk skejer ud i debatterne på nettet f.eks.- Samfundet er på intensiv-sindssyge-afdelingen i døgndrift - Alle skal have total kontrol over sig selv og sit liv, lyder mantraet fra oven, men få ejer virkelig sund selvbeherskelse og mindst af alt dem fra oven... - Det er perverst, sygt, det er fuldkommen vanvittigt)
- kontrol på sig selv og sit liv og sin tilværelse og sin karriere
sin partner sine kollegaer og sine børn og sine naboer og og og -
Netop derfor er det er en meget provokerende ting for de fleste,
at skulle give slip
og starte fra bunden.
- Starte med kontakten :
at mærke ordentligt efter i sig
istedet for det modsatte :
At have/være besat af
(rigid, tvangsmæssig, uhensigtsmæssig...) kontrol
for at undgå kontakten.
Undgå at være nærværende og
undgå at komme i kontakt med sig selv
og hvad man mærker.
Hvad oplever du?
Hvad mærker du?
Hvilke fantasier får du?
Er der nogen ting i billedet/på skulpturen
som minder dig om noget?
Som ligner noget du kender?
Minder titlen dig om noget?
Men igen, denne titel er ikke altid en ledetråd for beskueren
fordi billedet/skulpturen ofte er så personlig
som et dagblads-notat ville være det for mig.
Og alligevel er det ekspressive maleri også et sprog
som alle, der virkelig vil,
kan forstå.
Men i flere tilfælde kan titlen også være en ledetråd
og alligevel kan to mennesker få noget helt forskelligt ud af det samme billede.
Dét gælder heller ikke kun alene for mine billeder
det gælder også generelt for kunst-iagttagelse i det hele taget:
Vi ser forskelligt på de samme ting.
Egentlig var det mig i mod, at skrive den her bruger-vejledning...
for hvordan du kan kigge på mine billeder.
Men jeg bliver mere og mere klar over, hvor meget og hvor alvorligt
vor tids kontrol-menageri og præstations-konkurrence-samfund får magt over mennesker,
så de aldrig nogensinde får lov til at slappe virkelig af og bare flyde lidt ud.
Nyde at flyde lidt med strømmen, lade de ubevidste impulser komme til orde lidt
lade spontaniteten komme til orde lidt.
De føler sig fjollede og dumme
når de gør det.
Det er (angst-) provokerende.
Pinligt.
Men det er det altså ikke.
Det er faktisk noget at det sundeste man kan foretage sig.
Som kunstner er jeg i den privilegerede situation
at netop skulle træne mig selv i
hele tiden at fastholde
denne form for udvidede bevidstheds-tilstand,
ekstra-ordinære skærpede sanse-tilstand,
som man også kan kalde
fuldt vågen fri fantasi
med et element af måske dagdrømmeri,
bevidst refleksion,
meditation osv.
Det er mit håb, at folk, ved at læse den her kunst-oplevelses-instruktions-vejledning,
må vove at give sig lidt hen, når de kigger på mine ting.
Og få sig en ordentlig oplevelse
som de måske endda forhåbentlig
kan lære noget meget konstruktivt af.
Nemlig hvordan man kan lære at se på kunst
på en levende måde,
på en måde, som giver én en levende oplevelse,
så man fremfor at blive træt af det og begynde at kede sig i længden
istedet få (ånds-)appetit på meget mere.
Til det sidste formål har jeg således f.eks. foreløbigt
udarbejdet mine 2 kunst-iagttagelses-processer nedenfor.
NOV 2014
MVH
MEH
Hvad gør man, når noget ligger uden for sprogets grænser, men alligevel presser sig på? Man skaber kunst, skriver digteren Søren Ulrik Thomsen i denne tale afholdt på Statens Museum for Kunst
Altså et mærkeligt hovede, uden ansigt og øjne, med kun en vidt åben mund. Man kan digte/fantasere sig til at det måske er en slags hunde-hovede med langt og mørkegråt hår, som nogen hunderacer har og derfor kan man ikke se dens øjne umiddelbart. Men den vidt åbne mund, som gaber op, med grå tunge og hvide tænder, som ikke er adskilt enkeltvis markeret, men bare markeret med en enkel hvid samlet generel tand-form i hhv. overmund og undermund, giver så en fornemmelse af en slags glad gøen i mine øjne...
Fra artiklen linket til ovenfor på Information April 2012.
Fra Statens Museum for Kunst.
Kopieret hertil med respekt for rettigheder.
<<>>
I det nedenstående kan du læse gengivelsen af en kunst-iagttagelses-proces
<<>>
Kunst-iagttagelses-proces:
(Bruger billedet i baggrunden af fotoet foroven af artiklen som eksempel...)
<<>>
Man ser en flade. Tre flader. Som er stillet sammen. Successivt. Et forløb af 3 flader. Jeg starter fra venstre og går mod højre i min fremadskridende betragtning af fladerne. - Om rigtigheden heraf, kan måske disputeres. Men det er nu sådan, jeg engang gør. Bogstaverne indikerer for i øvrigt mig, at det er den vej fladerne skal LÆSES. Indgangen til værket/værkerne/fremstillingen af billedfladerne. Der er bogstaver og dem læser man således. (Bemærker i parentes, at en araber ville læse den modsatte vej. Spørgsmål: Vil det have nogen betydning for iagttageren af værket? – Hvilken? Hvordan?) - Læser fladerne fra venstre gående mod højre. Afsøger fladerne for betydninger. For spor af betydning. -
To markante elementer: Bogstaver og en silhuet. Bogstaverne dominerer på samme måde fladernes baggrund successivt gennem hele forløbet. Silhuetten træder frem i forgrunden på samme måde over de tre flader. Men hvor silhuetten tilsyneladende ændrer sin positur, er bogstavernes opstilling statisk. Selvom det ikke er de samme bogstaver på de tre flader. Man kan iagttage at bogstavforløbet minder om en alfabetisk opstilling. Men det er det ikke. Men det er dog forskellige bogstaver. Det ser ud til, at der ikke er nogen gentagelser: Fra venstre mod højre og linjevis nedad læses således: Gætter på et halvt U – K-S-J-LX-I (uden prik over) -V- måske C – men en antydning af streg forneden på C’et kunne indikere et Q – næste linje : Silhuetten skygger for det første bogstav, så R, V…og så fremdeles.
Finder herfra, at identifikationen af bogstaver er irrelevant for iagttagelsen. Skifter iagttagelse. Meningsløs. Blindgyde. Tilsyneladende. Det vigtigste er ikke, om der er en bogstav-kombination, som måske indikerer et reelt ord, det vigtige er tilsyneladende, at bogstaverne dominerer med sine store typer i baggrunden af fladen. ’Læsningen snød mig’. Skal der findes en betydning her: At ved at LÆSE værket, som man læser en TEKST, gik jeg vild?? – Det vigtige er, at de fremstår, som om, de er BAG silhuetten. Man bemærker, at visse steder fremkommer denne virkning, om foran og bagved. De to elementer, bogstaver og silhuet, den rumlige virkning (illusion) de to elementer imellem, fremkommer ved, at værkets skaber har ladet silhuetten SKYGGE for flere af bogstaverne. Finder det fuldstændig irrelevant for iagttagelsen, at afsøge en yderligere afklaring af, hvilke bogstaver, som der skygges for. Det vigtige er, at silhuetten skygger for visse af dem. At der er skabt er FORHOLD. En illusion eller illustration af et RUM, hvor der opstår et FORHOLD, mellem de to elementer. Silhuetten og bogstaverne.
Opsummering af markante muligvis menings-dannende iagttagelser: DE STORE BOGSTAVERS DOMINANS FORLEDTE mig til at LÆSE værket, som man læser en bog. Jeg troede, at der måske var et skjult ord, som jeg skulle gætte mig frem til, en mulig indikeret sammenhæng af bogstaver, som kunne lede mig i retning af et ord, som kunne indikere en mening. Men det er tilsyneladende ikke det, som er hensigten med fortællingen om bogstaverne. De indikerer i min optik kun, at man skal foretage sine betragtninger fra venstre mod højre, som man læser. Men, at man IKKE skal LÆSE, altså at bogstaverne ellers tilsyneladende ingen særlig betydning har, selvom de er så store. Og her kommer noget mere frem om bogstavernes betydning: DE ER MEGET STORE – DOMINERENDE – KÆMPETYPER – MÅSKE LIGEFREM PROPAGANDADISTISKE??! Men hvis man læser dem, som jeg har vist ovenfor, så forekommer den mærkværdighed, at der INGEN MENING ER MED DEM - UDOVER AT DE ER SÅ STORE. Store i forhold til billedfladerne som sådan, men OGSÅ i forhold til silhuettens størrelse. => 2.
2. Nu bliver det interessant! For hvorfor er bogstaverne så STORE, men UDEN MENING I ØVRIGT? Hvorfor er de så store i forhold til både VÆG eller GULV? - Hvad det nu er, jeg gætter på en VÆG, perspektivet er ikke naturalistisk, der kan iagttages en slags forvrængning af perspektivet, en ubestemmelighed, om silhuetten på den første tavle til venstre STÅR ved SIDEN AF en væg med STORE BOGSTAVER, eller PÅ en FLADE med bogstaver. Man kan fordybe sig i dette. Jeg vil gå videre med at afsøge en mulig betydning i det forhold, som fremkommer mellem silhuetten og bogstaverne.
Jeg har iagttaget en betydning eller antydningen af en betydning, som man kan gå videre med. DE STORE ALTDOMINERENDE BOGSTAVER forledte mig til at afsøge en mening, en betydning i dem selv, men det viste sig at være EN BLINDGYDE. Bogstaverne, hvis man læser dem, som man læser en bog, en tekst GIVER INGEN MENING. Men hvorfor er de så så STORE??! Det mener jeg indikerer en mulig tolkning af en betydningsfuld iagttagelse af forstålsen af værkets fortælling: MODSÆTNINGSFORHOLDET mellem bogstavernes STØRRELSE og deres MANGEL på mulig meningsdannende sammenhæng.
Jeg mener også at kunne iagttage noget væsentligt, ved det forhold, som fremkommer mellem de STORE BOGSTAVER og størrelsen af silhuetten.
Og hvis man går videre ad denne vej, bliver det i min optik tydeligere og tydeligere, hvad det drejer sig om: For man kan se at silhuetten FORANDRER SIN POSITUR i forløbet af fladerne, fra venstre mod højre – som jeg læser dem. Noget som indikerer en BEVÆGELSE. Som glimt af en tegnefilm. En figur, som indtager forskellige positioner, enkeltvis betragtet, bliver, når man ser dem successivt, til en illusion, en forestilling om BEVÆGELSE.
Hvilken bevægelse er der så tale om? Måden den midterste figur-position er fremstillet på, indikerer at silhuetten LISTER frem. Der er INGEN FØDDER. Som kunne lede i samme retning af en slags LISTEN sig frem. Fødderne er usynlige. De kan ikke ses, de kan/må ikke høres. Silhuetten på den anden flade, måden gebærden er stillet op på, indikerer en AGTPÅGIVENHED fra silhuettens side. Der er noget der skal passes på. Figuren LISTER? Hvorfor?
Hvad er det, som der skal LISTES forbi? Er der nogen FARE PÅ FÆRDE? Er bogstaverne farlige? Eller er det os, som beskuere figuren ikke vil opdages af? Den sidste figur indikerer, at den føler sig opdaget på en eller anden måde. - I hvert fald ser det ud til. at ansigtet vender fremad pludselig. Hvor man på de to tidligere kunne se næsens profil, er hovedet drejet på det sidste. De bøjede knæ, den fremstrakte hånd osv. indikerer en slags pludselig opmærksomhed på at være blevet opdaget i sit LISTENDE FOREHAVENDE. Hvad drejer det sig om? Hvorfor LISTER figuren??!
Prøver figuren at liste sig forbi bogstaverne? Bogstavernes dominans? Er det bogstavernes dominans, som er faren, som der skal listes forbi? LARMER BOGSTAVERNE og er det derfor de er farlige og derfor der skal LISTES forbi dem? Sådanne betragtninger og spørgsmål kunne måske lede en i den rigtige retning.
KÆMPESTORE bogstaver, måske en slags propaganda. AGITATION. Der tales med store bogstaver Men jeg kom frem til, at DER INGEN MENING ER MED DEM. KUN STØRRELSEN TALER. Bogstaverne giver ingen mening. Men de er KÆMPESTORE. DE RÅBER. DE LARMER. Og Figuren LISTER FORBI dem, eller OVER dem.
Og ender med at udtrykke noget i sin gebærde på den tredje tavle, som kunne indikere en forestilling om at figuren er blevet OPDAGET, eller måske endda AFSLØRET – afsløret i sin listen sig forbi. I sit forsøg på at LISTE SIG FORBI DE LARMENDE BOGSTAVER bliver figuren taget red-handed. NÅ, så du troede du kunne LISTE DIG FORBI MIT BUDSKAB, HVA??! – kunne være en forestilling, man summa summarum kunne få eller udlede af sine betragtninger.
De kæmpestore bogstaver, som ingen mening har, men som dominerer, som larmer, og figuren som lister, og tilsyneladende bliver opdaget, i sit forsøg på at liste sig FORBI bogstaverne, i sit forsøg på at IGNORERE bogstaverne, bliver opdaget, bliver tilsyneladende afsløret.
...
Således vil jeg slutte mine online kunst-iagttagelses-proces for denne gang…
Så skulle det vist stå nogenlunde klart for enhver, hvordan man gør, om jeg så må sige, når man kigger på kunst og gerne vil have noget ud af det. Den fuldkommen uhildede åbne saglige betragtning. Hvor man tager sin fantasi til hjælp, sin evne til at forestille sig, hvilken betydning de spor, som kunstneren har efterladt sig, på sit værk, har eller kan have.
Læg igen altid mærke til, at vi ser ting fra hver vores perspektiv. Det kan ikke være anderledes. Objektivitet ville dræbe alt levende liv, hvis man ville påstå, at være udelukkende objektiv og kunne tyde, aflæse et værks endegyldige mening, ud fra en eller anden påstået endegyldig videnskabelig objektiv indstilling.
Men det kommer selvfølgelig også an på hvad det er vi betragter. Altså, det kan være flere betydninger i et værk. Flere personer ville måske kunne bidrage til flere aspekter af det samme kunstneriske værk.
Det drejer sig i min optik ikke om at afkode den endelige objektive betydning, men snarere om at udvikle sin evne til at gøre sig fri af fordomme og forudindtagethed og træne sin nøgterne iagttagelses-evne. At kunne beskrive noget så videnskabeligt og sagligt som muligt. - Drive sig selv frem i sin videnskabelige betragtning til en mulig forståelse af, hvad det er kunstneren vil kommunikere ud til os, eller sig selv, eller andet.
Jo mere man bevidst træner denne måde, at iagttage kunst på, jo større mangfoldighed af kunst, vil man være åben for, at kunne give lignende eksistens-berettigelse, som jeg gør ovenfor. Fordi man da i en alsidig bredspektret praksis lærer at forstå den sundeste betydning af, i ordets bogstavligste forstand : At hver fugl synger så smukt med sit eget næb og at alle, hver især, er vi derfor blot skønne eller hæslige instrumenter i Guds eller/og Verdens/Kosmos' store orkester.
Hvis andre ville, eller kunne, komme med andre bud, aspekter, af mulige forståelser af ovenstående maleri, gengivet på fotoet, eller måske bifalde mine mulige slutninger, ville det da være en interessant polemik værd.
Igen, du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget.
Tak.
MVH
MEH
NOV 2014
Teksten er lettere redigeret og opdateret sml. med det originale debat-indlæg fra foråret 2012, som du kan komme frem til ved at klikke på linket ovenfor.
<<>>oOo<<>>
Kunst-iagttagelses-proces af Asger Jorns maleri
Fraternité Fragile
Frit : 'Sårbart eller skrøbeligt Broderskab'...
<<>>
Afsøger fladen for spor af betydning. Perspektivet først. Hvordan er det med rummet? Hvidt danner ligesom en baggrunds-flade i forhold til en 3-4 markante områder med farver, som ligesom danner nogen figurer adskilt fra det hvide i baggrunden. Mørke partier træder kraftigt frem flere steder og giver billedet farve-perspektiv. I bunden af billedet er noget, ligesom en afgrænset figur, for sig selv, som er markeret/afgrænset af en klar perspektivisk linje/streg/kontur, som strækker sig fra nederste højre hjørne til et lille stykke op ad venstre side i billedet. Det giver en perspektivisk forestilling om rum. Et rum, hvor altså det hvide ligesom bare danner en generel baggrund for de figurer/områder med farver som ellers findes.
Omtalte bund-figur har lidt grønt og lysbrunt og mørkt grå og lidt lyst grå indenfor sin linje-afgrænsning. Disse giver indtrykket af et vist farve-perspektiv. Altså på en måde skaber formen. Man kan sige, at de to gul-grønne strøg måske danner en slags ben, som er spredt ud, ligesom til hver sin side og at vi måske følger omtalte linje, som en slags rygrad ind i billedet og som måske danner et art hoved, men uden ansigt. Der er noget hvid-gråt i ansigtet. Det er ikke muligt umiddelbart at udlede noget tydeligere af denne form i bunden. Det er bare en ubesatemt form som ligger i bunden af billedet og skaber vægt, giver fornemmelse af at ligesom ligge på jorden.
Hvis vi bevæger os opad i billedet i ca midten er der en slags mørke-grå næsten sort figur med noget hvidt og hvid-gråt i midten af sig og lidt anelse af rødt rodet med nogen mørke-grå små strøg. Fig 1.
Det er ikke muligt endnu at sige om det ligner noget endnu. Så jeg vil gå videre med at adskille de andre partier/elementer/områder som jeg finder væsentlige at adskille som enheder.
Fig 2 giver mig derimod umiddelbart klare tegn på noget, der ligesom kunne minde om et hovede i profil. Vi ser ligesom en lidt lang hage forneden, som går ud mod venstre og en slags næse eller mund, med måske antydning af to næse-tipper, de to lysbrune små buede partier. Man kan også sige, at de to markante mørkegrå, næsten sorte områder kan være en slags øjne, måske en slags solbriller. Der er godt nok ligesom en sort nakke forbundet med et ene øje og som er yderligere lavet med en slags rød kontur-streg, men jeg synes alligevel godt man kan få forestillingen, at de to områder ligesom er en slags øjne.
Der et et blåt parti under hagen som kan være noget hals i denne figur/område. Hagen er ligesom indrammet af en gråsort kontur-streg for at understrege, at her er tale om en afgrænset form/betydning. I det hele taget er fig 2 figuren omringet af kontur-streg. Rød bagude og grålig foran i ansigtet. Der kan være antydninger af øjenbryn-streger øverst. Men selvfølgelig er dette meget vagt, men alligevel berettiget, mener jeg.
Fig 3 er også en underlig figur. Der er noget, som udgør en slags ben, som ligesom står på fig 1. Med noget gult som en slags baggrund. I den højre ende er der igen et mørke-gråt, næsten sort område. Inde i det område, er der lidt grønligt og blålig streg. Noget igen der kunne minde om øjne. Med antydninger af hhv mørkegråt/blåligt øjenlåg. Det større parti af grønligt i denne figur, i den nederste højre ende, kan måske være en del af mund. En mund som ikke er lukket, for det ser man, med den hvide baggrund. Men det er selvfølgelig et meget fortegnet hovede, og af et mærkeligt væsen, som er ren fantasi.
Men hvis man går videre i denne figur, opad mod venstre, så kommer man ligesom til et bredt strøg af lysgråt som markerer en slags adskillelse til det næste område i denne figur. Hele figuren har 4 ben. Men de to nederste ben tilhører således i min optik det nederste hovede.
De to andre ben er forbundet med den lysegrå strøg. Og videre opad kommer så noget brunt og en slags kontur, der kan antyde et andet hovede, igen med to mørke, næsten sorte plamager, som kan illustrere en slags øjne. Man kan se, ligesom på fig. 2, at der er kørt lidt rundt med penslen, så farven danner et lidt rundt aflangt ægformet afgrænset område, som jeg altså får til en slags øjne. Dvs. at hele figuren her, fig. 3, er et andet slags fantasi-væsen, som står på 4 ben og vender hovedet hver sin vej. En mystisk figur som har to forskellige hoveder, som vender hver sin vej. De øverste hovede kan man også se, ligesom har en meget simpel V-form, der ligger ned, af sort streg, som kan illustrere en slags åbent næb, eller en mund som er åben, som smiler en lille smule. Hvor altså det brune ligesom er kinden. Foroven er der en kile ned, som næsten skærer de to hoveder i to dele. Men det lysgrå holder alligevel sammen på dem.
Til sidst vil jeg kommentere figur 4, som kan ligne en arm, en hånd, som rækkes frem, med fingre, som er meget sjusket eller primitivt, men dog alligevel markant lavet, så man får fornemmelsen af hhv. tommelfinger og andre fingre i en hånd, med håndryggen udad mod publikum. Der er også en lille fordybning i den øverste mørkegrå kontur, som kunne lede tanken hen på en håndrod. - Her bliver armen til hånd.
Nu begynder jeg at kombinere momenterne. Jeg har gjort rede for, at den nederste figur, som er markant adskilt fra de øvre områder, med en næsten sort kontur-streg fra nederste højre hjørne til et stykke op ad venstre side med lidt blå streg til sidst. Det er en figur, som er adskilt for sig selv.
De 3 andre figurer hænger ligsom sammen på en måde. Og alligevel mener jeg, at de kan deles op, som jeg har gjort det. Hvis fig. 2 så er et hovede med noget blåt forneden, der kunne være noget af en hals og en arm der stikker ud mod venstre med håndfladen mod sig selv, har den så nogen krop? Det er et spørgsmål som man kan stille sig. Der er noget lysgråt til højre bag fig. 1, som danner farve-korrespondance (Samme grå nuance) til armens lød og som kunne indikere, at her er tale om en slags ryg, til den figur/det væsen i det hele taget som jeg taler om nu. Det hænger sammen med figuren. Armen og det grå bagude hænger sammen. Ansigts-farven, farven på halsen, og farven på armen og det parti bagude hænger sammen. Det er altsammen dele af en figur, af den samme krop. Det er berettiget at postulere.
Det lysbrune, som ligger ovenover bundfiguren, er så ligesom en slags sokkel til denne figur/ krop/ dette sammensatte fantasi-væsen. Der er nemlig ikke noget som angiver ben her. Så jeg synes godt man kan sige, at den ligesom så istedet står på denne lysebrune art sokkel. Ellers ved jeg ikke umiddelbart hvad det lyse-brune skal til for?
Men hvad så med den mørkegrå figur, som jeg ikke har kunnet bestemme endnu? Fig 1. Jeg får det til en slags hovede-form, men uden ansigt. Med det hvide og et lille område lysgråt i sig? Foreløbig må man vist bare sige, at det ligesom sidder på skulderen eller ryggen af figur 2, som altså igen står på soklen, det lysebrune og der er også nogen ubestemmelige små spor af rødt, som jeg ikke ved hvilken betydning har. Som måske bare fungerer mere som dekoration.
Hvis vi holder fast i det so far. Så mener jeg man på lignende vis sammenfattende kan påstå, at figur 3 med sine 4 ben, generelt må stå på skulderen eller ryggen af figur 2. Den har så kun det ene ben på hovedet/ nakken af figur 2, - mens de 3 ben står tydeligt på fig 1. Men det hele står/hviler/sidder ligesom på ryggen/ skulderen af fig 2 med armen rakt frem og hovedet med hagen.
Hvis man så tager titlen til hjælp : Fraternité Fragile : Skrøbeligt/sårbart Broderskab - så kan man påstå at de figurer, som jeg har talt om og som altså er knyttet sammen, som er forbundet, at de skulle være broderskabet. Og gesten, den fremstrakte hånd, illustrerer sårbarheden, viljen til at nå frem til en anden ubestemt, rækker måske henover bund-figuren, som måske er en slags forhindring? Man kan godt sige, at figuren ligesom står bag ved bundfiguren og ligesom rækker indover den.
Og så har jeg gjort en iagttagelse, som måske kan synes vanvittig for nogen og være et resultat af for livlig fantasi... Men figur 1, som i min optik, ligesom bliver til en slags hovede uden øjne, sml. med fig 2 og fig. 3 med 4 ben og de to hoveder, et i hver ende og begge med øjne og mund - Så mener jeg man kan sige på lignende måde, at fig 1 også er en væsens-figur, eller bare hovedet af en fantasi-figur. Men den har til gengæld kun en vidt åben mund, hvor det lysgrå område, ligesom så bliver til en slags tunge-form og det hvide, hhv. oppe og nede bliver til fantasi-tænder, altså en vidt åben, godt nok grå mund, med kun en eller to tænder i overmunden, med en lysgrå tunge, som holdes tilbage og hvor man kan se undermundens tænder. Det hvide i undermunden.
Altså et mærkeligt hovede, uden ansigt og øjne, med kun en vidt åben mund. Man kan digte/fantasere sig til at det måske er en slags hunde-hovede med langt og mørkegråt hår, som nogen hunderacer har og derfor kan man ikke se dens øjne umiddelbart. Men den vidt åbne mund, som gaber op, med grå tunge og hvide tænder, som ikke er adskilt enkeltvis markeret, men bare markeret med en enkel hvid samlet generel tand-form i hhv. overmund og undermund, giver så en fornemmelse af en slags glad gøen i mine øjne...
Det her med munden retfærdiggøre jeg også, ved de to hoveders munde på fig 3. Og at jeg synes man kan sige at de er glade. Det er ikke sure munde, ikke sure smiley-formede streger ihvertfald. Selvom figur 3 også er en mærkelig ubestemmelig figur med to hoveder i hver sin ende stående på 4 ben, en slags insekt måske, så udstråler den ligesom noget sympatisk alligevel. De store øjne og munde som ihvertfald ikke er sure.
I det hele taget får vi altså en slags primitv simpel fantasifuld børne-agtig tegning/forestilling, en naiv og ubehjælpsom, sårbarheden illustreret, historie, om et fællesskab/sammenvokset/sammenstående broderskab af mærkelige væsner og figurer, som er totalt gakkede, som vi ikke kender fra den almindelige virkelighed, men som man alligevel på en barnlig og naiv fantasifuld måde godt alligevel kan sige er, eller virker sympatiske, fordi de ligesom smiler og som altså rækker ud fra sig og måske ligefrem inviterer? Kom. Bare kom. Du må også gerne være med. Vil du være med? - Siger gebærden ligesom.
Man kan også tænke på, at figuren måske er handicappet og deform på en eller anden måde og på den måde også udtrykker det sårbare, hjælpeløse aspekt i titlen.
En sammensat mærkelig figur, som er højest underlig, men som alligevel udtrykker noget sympatisk med sin fremstrakte gestus. Deri ligger sårbarheden måske: Fordi dette underlige sammensatte væsen er så anderledes og fremmed og ukendt, vover det alligevel at invitere til dialog, vover det at række ud over en forhindring, det som adskiller det fra sin omgivelse. Det kræver mod og den som er modig på den måde, er også altid i en sårbar position for at blive afvist.
Man kan også sige, at figuren, den meget sammensatte figur af del-figurer, nok er nem at vælte, den står jo som et slags cirkus-artist-nummer, står de på ryggen, skuldrene eller/og hovedet af hinanden, for at gøre opmærksom på sig selv og høste publikum omgivelsernes opmærksomhed og hyldest og invitere til dialog eller samarbejde - Det er en kunstfærdig opstilling! De har stillet sig op som akrobater i en cirkus-forestilling og gebærden siger se os - kom bare og være med. Du kan også være her! Det er ikke så svært. Bare kom med! - En sårbar opstilling. Fragil. Skub til den og den vælter!
Og hvis man så ellers kender lidt til Asger Jorns historiske arbejde for at skabe kunstner-samarbejde ekspressionister imellem, på tværs af landegrænser i Europa - så får vi : COpenhagen, BRuxelles, Amsterdam - COBRA... : 'Spontanitetens Veje'...
- Så giver disse fantasi-forestillinger absolut god mening, mener jeg. - Men altså først og fremmest uden kendskabet til Jorn overhovedet, kan man, som jeg nu har vist det, nå frem til denne eller lignende konklusion, udelukkende ved en uhildet saglig betragtning af værket og med lidt hjælp fra titlen.
Fig 1
Fig 2.
Fig 3.
Fig 4.
<<>>oOo<<>>