By-Have-Kunst


Først var vi begyndt med palle-ramme-kasserne - ca 30 stk
til at starte med - Køkkenhave-projektet hed det dengang.

Så fik vi senere lov at bruge græsplænen i vores ene gård
hvor jeg gik og fræsede de forskellige størrelser have-lodder ud
vi var blevet enige om og havde målt op til. Vi ville have forskellige størrelser
lodder fordi ville have mange forskellige urter som krævede forskellige plads-og-lys-forhold
Et stor fælles beboer-projekt stadig på eksperimenterende basis. 
Vi havde ikke nogen officiel forening endnu, med bestyrelse osv.
Så det kørte på fuldstændig frivillig basis
og i sagens natur var et test-projekt som skulle vise sig
at enten gå videre eller dø ud.


På et tidspunkt bliver det besluttet fra vores Afd. Bestyrelses side at Køkkenhave-Projektet nu
bliver indvidualiseret : Enhver beboer kan frit leje en gratis grund at dyrke sine grøntsager og blomster på. Der ville være et begrænset budget til forskellige fornødenheder, som værktøj, gødning osv - og vi fik 'Skuret' i den anden ende af gården til opbevaring af alle redskaber, såsom trillebør, havefræser osv

 

På et tidspunkt finder vi ud af at vi vil hedde BISPEFARMEN - 
og jeg lægger mig i selen og begynder at eksperimentere
som jeg simpelthen donerer til projektet.



Senere bliver vi også enige om at nu er de gamle palle-ramme-kasser
blevet kedelige at se på og især underlagende, pallerne er flere steder 
af tvivlsom kvalitet efter at have modstået vind og vejr gennem nogen år.
Men midlerne er stadig begrænsede - vi er endnu ikke et officielt beboer-projekt
med selvstændig bestyrelse osv - så jeg begynder et kreativt samarbejde
med vores lokale ungdomsklub - om maler-værksted for børnene
som så kan donere deres malerier på plader til vores kasser, hvis de har lyst
Vi har brug for noget som kan muntre det triste syn af de gamle halvrådne kasser lidt op
og børnene fanger ideen og donerer straks forskellige billeder - 

Dette Børnemaleri-projekt er nu nået til at blive et projekt som officielt hænger
på to store plader jeg har fået midler til at lave og hænge op på vores have-skur 
nede i den anden ende af gården ved legepladsen.









Dette stykke er holdt ledigt - fordi vi så pludselig
til et afdelings-møde fik bevilliget 22.000 kr! - til et drivhus
med plexi-glas - af sikkerheds-hensyn. Anno 2021
er vi endnu ikke nået at opføre det, fordi området
er nærmest blevet bostavlig talt besat af en 'håndværker-by'
skur-og-arbejds-og pause-vogne stablet ovenpå hinanden
lige overfor vores haver - er fordi vi skal have lagt
nye rør i hele Bispeparken og det kommer til 
at være ind i 2022 og måske endda også 2032.

Men pengene til drivhuset er der, når vi vil
og i mellemtiden, i foråret 2020 - da Coronaen kom
nåede vi også lige akkurat at få skiftet samtlige plantekasser
ud til METAL-KASSER - til en samlet værdi af 50.000.- som vi også fik bevillget på et afdmøde
året efter drivhuset. Tak for det! - En særdeles opmuntrende støtte fra vores afd-møde
og idag er vi også konstitueret som officielt beboer-projekt, med bestyrelse, forman og reglement 
og hele pivetøjet. Omsider! Efter ca 5 prøve-år.

De nye 3 mm tykke i siderne, metalkasser, er garanteret holdbare i 10 år - 
og ruster med tiden udvendigt
som en slags prydfuld patiana og er netop egent til 
beboer-have-plante-kasser til grøntsager og blomster osv.
De plejer at stå på rækken udenfor haverne, så man har ca 2 kasser pr have-lod
men pga af rør-arbejdet/håndværker-'byen' lige overfor, er det pt sådan 
at vi ikke kan have vores kasser spredt ud over hele Bispeparken
som vi plejer, de må alle stå på stand by - vi kan sagtens dyrke i dem - de er bare samlet
alle som en, foran vores ungdoms-klubhus.-  på en særdeles solrig sydvendt plads der.

Opdaterede fotos følger senere.





En særdeles ivrig og idealistisk have-mester, :undetegnede, har lige fra start lagt stort ud med at have
2 have-lodder og derfor 4 kasser på række, hvor jeg har eksperimenteret på den ene med at bruge
det grønne lindolie som oprindelig blev købt til at vedligeholde plantekassern af pallerammer i træ.

Men stemningen var ikke for at folk ville bruge ressourcer på det og beslutningen om at ansøge
Afd-mødet om 50.000 til at skifte alle ud med metal-kasser blev til lige efter konstitueringen 2019.
Folk har famlier og arbejde at se til, det hårde vedligeholdelses-arbejde oveni have-arbejdet 
viste sig ikke at være realistisk i længden for alle.



Mine to havelodder da de er mest jomfruelige 
i forgrunden bønner, krydderurter og på den anden side
forskellige frugtbuske bla Hindbær og Stikkelsbær
kasserne brugte jeg mest til at lave jordbær-stiklinger oa



Nu er Salvien flyttet op i kassen i en potte så den ikke spreder
sig så meget - jordbærstiklinger på vej i den anden 
og Brombærene er godt på vej til at klarte op ad det første hegn  


JORDBÆRBED

Et særdeles vellykket og velholdt og meget givende
Jordbær-bed som giver mellem 5-10 kilo Jordbær hver eneste sæson!
Blomme-store tykke og sødlige saftige bær - selvom jeg slet ikke gøder
mere end kun lige en enkelt gang eller to i forårssæsonen og ellers vander dem
pænt hvis det er meget tørt - men man skal passe på ikke at vande Jordbær for meget
fordi så risikerer man at de bliver vandede i smagen. De kan sagten tåle at tørre lidt ud.
Jordbær er utrolig overlevelse-dygtige og jeg tager selvfølgelig alle de unger de laver
og klipper dem fra såsnart de er store nok - visse planter klipper jeg så de slet ikke
bruger ressourcer på at lave unger, men istedet på at sætte bær - Men jeg får lige
mange bær uanset om jeg lader dem alle sætte unger OGSÅ - såeh det er måske en myte
jeg har hørt at man skal tage afløberne af dem såsnart de begynder at sætte dem, fordi
ellers bruger planten sin kræfter på at lave nye børn og ikke bær??!
Det må være op til enkelte at samle sine egne erfaringer. Jeg har kun købt
12 planter - 2 x 6 til ialt 50.- var det vist eller sådan noget. Resten er opformeret i kasserne
og sat ud løbende og jeg tænker også at det måske er en god ide at afløse nogen af de gamle¨
som måske begynder at give begrænset med bær med nogen nye. Men de har givet mig rigeligt med bær i snart 4-5 år nu og der er ikke noget som tyder på at de har tænkt at holde op med det. 
Jeg graver/håndhakker lidt om dem tidligt på foråret så jorden får lidt luft, renser for ukrudt selvfølgelig
så de har det hele for sig selv - og så passer de ellers sig selv!


Det er en Eg som står på hjørnet og er 'have-stolpe' - lidt læ for jordbæerne og for hyggens skyld.
En fugl havde tabt et Agern i min gamle nyttehave og da jeg forlod den to jeg den maks 5 cm høje Ege-plante med hjem på altanen hvor den voksede sig større og så ud i haven. Eg får let hvid skimmel og jeg har ikke haft tid til at kigge på det - har klippet den en del og ellers ladet den være - den bekæmper 
selv delvis den hvide skimmel på bladene, når den sætter nye blade - men jeg synes det ser ud som at den er kronisk ramt... - Desværre 


Rabarber, bagved er det en Ribs, og ved venstresiden i billedet til Ribsen
er det en Solbær-busk. - Egen står i hjørne bagerst og man kan se hjørnet af Jordbærbeddet.
Det er ret små lodder vi selvfølgelig har på en gammel græsplæne - men de 2 x ca 6 m2 
har simpelthen givet mig dels så meget arbejdet men også så meget høst 
at jeg er helt forbløffet over det - og derfor også har taget konskevensen nu
og giver den ene grund væk nu  anno 2021
Det er for meget for mig med to små grunde! 
Jeg kan ikke overskue arbejdet og høsten går til spilde!
Alle de Brombær jeg høstede i år og sidste år har jeg selvfølgelig
respektfuldt renset, skyllet og frosset ned. Men jeg måtte indse at de bare stod og fyldte op


Nr 2 grund med et Hyldeblomst-træ som i løbet af nul-komma-fem
på bare en sæson overlevede at være en tommelfinger tyk pind med kun lidt grønt i toppe
til imponerende hurtigt at blive til et rigtigt lille træ.
som sagt har jeg opgivet denne grund i år 2021 og netop savet den ned - suk
sådan er det desværre - man må lære at skille sig fra sine elskede grønne venner
når man indser at man har planlagt forkert - Den blev KÆMPESTOR!
Flere meter høj og busket, selvfølgeliog også fordi jeg måtte klippe den regelmæssigt
så den ikke skyggede for alt det nedenunder - Da jeg savede den ned fornylig
var stammen fra tommelfinger-tykkelse på kun 2-3 år blevet OVERARMSTYK!!
Men jeg fik ikke nok hyldebær eller blomster til at lave tilstrækkelig saft 
kun et par år fik jeg nok bær til saft - fuglene spiste dem nok - og jeg gad
ikke have den mere - hvis jeg vil have hyldebær og blomster kan jeg gå lige ned
i Utterslev Mose og selv plukke - det var også der jeg 'stjal' den samme med mine Brombær.


Stikkelsbær busken nærmest hjørnet af det andet have-lod
og ved siden af den endnu en pænt stor Ribs som også giver
godt og som børnene har elsket at stjæle fra så jeg har måtte
blive til en lidt gnaven og formandende gammel grim havemand
indimellem - dog med pædagogisk sans - hvis I spørger mig
når jeg er her, er der stor sansynlighed for at I kan få lov til at plukke lidt.
MEN NÅR JEG IKKE HER ER DET FORBUDT!
...




Men som man kan se her

MAN HØSTER SOM MAN SÅR.

Det var kun de første Jordbær! + Hindbær.



<<>>oOo<<>>




Vi har også en række på 6 'offentlige' kasser
ved vores fælles-vaskeri-bygning - også med børnemalerier på
HAVDE - Fordi som sagt pga af rør-arbejdet er her nu 'håndværker-by'
på denne parkerings-plads også  - ligesom ovre ved 'Farmen'



Her eksperimenterede jeg også med at smide Skovjorbær som jeg havde fundet 
ved Ishøj Strand i kasserne og de bredte sig helt vildt!



Men også alm Jordbærplanter overlever selvom de sjældent bliver tilset
Og det betyder også mindre og meget bekvemt med nogen 'rodekasser
når de bare skal opformeres til at engang
komme på friland, når der er behov for dem...



Her prøver jeg at få SELVSÅET KASTANJER til at gro.
De har ikke haft det nemt. Børn afreagerer også på de små stakler
og når de ikke bliver passet ordentligt er det imponerende
at de alligevel er overlevet og blevet til det som de er idag
stadig på vej...


To kasser ved vores 'genbrugs'-station
hvor vi sorterer alt affalt i plast, pap osv.
Idag står der to metal-kasser med VILDE BLOMSTER
Og det er således omsider lykkedes at få 
det til at fungere at have lidt grønt som pryd og som symbol
for den bevægelse vi gerne vil siganlere og opfordre alle beboere til
dyrk grønt på jeres altaner og være med til at gøre Bispeparken GRØNNERE!
Jeg har forsøgt at holde liv i forskelligt i disse kasser -men de stakkels
grønne væsner bliver jo udsat for UDSTØDNINGS-GAS DAGLIGT - HOST HOST HOST!"
Såeh, de vilde blomster var en kærkommen løsning. 
De kan klare mosten og det ser godt i de nye RUSTFARVEDE METALKASSER
Opdaterede fotos følger...




Det er en stor kunst af have og lave BY-HAVER.
Men vi giver aldrig op!!

Vi må og VIL HAVE DET GRØNNE IND I BYERNE
ELLERS DØR VI!!! VI VISNER SIMPELTHEN SOM MENNESKER
SOM LEVENDE VÆSNER - LIGESOM PLANTERNE hvis de ikke får næring og sol og vand nok

Men der er en bemærkelses-værdig forskel : PLANTERNE - 
HELE PLANTERIGET
KAN SAGTENS LEVE UDEN OS
MEN VI KAN IKKE OVERLEVE UDEN DEM!!!

'Det synes jeg godt man lige kunne tage og tænke lidt over' 
(motto fra "Den Gode, Den Onde, og Den virkelig Sjove" 
satire-program fra DR - dengang de havde monopol...)

<<>>oOo<<>>