Top-Ovn


Små begynder-tips og råd om brænding og glasurer i bunden.




<<>>oOo<<>>


Opdt Dec 2023/Juli 2024

I anledningen af, at jeg omsider fik "Esben" 
(Skulptur nr 17 i skultur-galleriet se linket) - min skulptur
 fra et kursus for ca 30 år siden, brændt/forglødet
idag - har jeg lavet en lille film-opdatering af ovn-galleriet.
(Tekniske vanskeligheder - Nu har jeg omsider fået to video-klip op - men hvis de ikke virker, så kopier linkene ind i browser-feltet i en ny fane og se klippet derfra - tip : skru ned for afspilnings-hastigheden for at se KONTUREN RØDGLØDENDE  af "Esbens nakke" i ovnen, mens den er på fuld drøn (glødetrådene er HVID-glødende) - 
og se evt også foto-klip/screendump nedenfor...
God fornøjelse. Det er meget vanskeligt at skildre med et
lille canon-cam, hvad der sker inde i ovnkammeret under
brændingen hhv afslutningen/udligningen. Men hvis du kigger på
de nederste screen-shots under filmene jeg har lavet og forstørret
udkigget til brændings-hullet, så vil du kunne se
hvad der foregår. Se evt også nederste fotos og beskrivelse.


https://drive.google.com/file/d/1JYSFMSHibJV4AOZ0ydr3sYjcmS4SaMAP/view?usp=drive_link





https://drive.google.com/file/d/1uv0My5ErXeO-DZiyV_AAppA27-VxHing/view?usp=drive_link





1. Klip : Programmet er ved at være slut - Toptemperamturen 920 grader Celsius - 920 ℃
er nået - det øverste punkt på grafen - Man kan få en grafisk skærm på betjenings-panelet
Udlignings-kurven som er vandret
og udtryk for at TOP-temperaturen  skal holdes - her i 20 min. Ovnen kan,
som det også fremgår nedenfor af alle billederne og beskrivelserne - programmeres
delvis - Her i "LANGSOM-FORGLØDNINGS-PROGRAMMET har jeg valgt
920 ℃ som toptemperatur og en udlignings-tid på 20 min
DET NOTERER JEG PÅ MIN BRÆNDINGS-NOTE.
Det er vist første gang jeg bruger det her program. Fordi jeg normalt
bruger NORMAL-FORGLØDNING.
Men nu skulle det være! "ESBEN" HAR STÅET OG VENTET
30 år - fordi jeg har så mange ting at tænke på. 
Og bliver spændende stadig i morgen at se om
han sprænger under afkølingen - Men det er den risiko
jeg så har valgt at tage : En IKKE-UDHULET skulptur
i croquis, hvor der selvsagt ikke har været tid og plads
til at få ham udhulet og brændt - fordi vi på kurset valgte
at få så mange ting/skulpturer med hjem som vi kunne
Kun min dame (Skulptur nr .19 se galleri) nåede blev brændt af lærerern
som du også kan se i galleriet under skultpur - og hun blev netop
brændt med dette program - Jeg var nysgerrig allerede dengang
og fik svar. - Når glødetråd-ikonet blinker- highlightes
er det når ovnen suger energi til sig/glødetråden tændes.
%-angivelsen viser med hvilken effekt. Jeg har også nævnt det nedenfor : Man kan følge standen
af sin ovn på hvor høj effekt-%-satsen er feks når toptemp er nået og skal HOLDES - som her i feks 20 min - Min ovn har det stadig særlig godt - Fordi effekten skal ikke engang op på 50% dvs ½-kraft - for at
HOLDE TOP-TEMP her 920℃. Det er meget pænt. Og det betyder også som du kan se af mine noter
om FORBRUG : fra 404 KW => 425 KW = kun 21 KW - KiloWatt på hele brændings-forløbet som blev startet før middag og er færdig ved ca 23:00 tiden alts en 11 timers brænding - Det er bare OK.
El-priserne er vist lige vendt tilbage til nogenlunde normal hørte jeg i nyhedsstrømmen fornylig
men jeg har ikke checket op på dem. Men jeg regner altid med at en brand uanset art - koster mig i omegnen af 100 kr. Det helt nøjagtige tal kommer jeg til. Programmets forløb ses af brændings-kurven : brændingshastighed 50℃/time op til 100 ℃ - næste trin : 75 ℃ /timen op til 600 ℃ - og så 3. forløb : 100 ℃/timen til toptemperatur her som sagt 920 ℃ - munder ud i UDLIGNING - det VANDRETTE STYKKE AF KURVEN - herefter AUTO-SLUKNING og AFKØLNING.
Det er møgvanskeligt at holde kameraet helt hen til kighullet åbent med toptemperatur
så jeg har forsøgt flere gange at "komme igennem" - så man virkelig kan SE 
HVAD DER SKER DERINDE - under det her AFSLUTTENDE DRAMATISKE BRÆDINGS-KURVE-TIDSPUNKT. Du kan prøve at sænke afspilnings-hastigheden til feks laveste 0,25 og så pause når du kan se nogen gode moments af filmen ind i kighullet hvor man tydeligt kan se glødetråden gløde og aftegnelsen af skulturen ditto. De nederste to "screen-shots" vise klart, hvad man har så svært ved at se 
i filmene når de kører alm flow og som også er vanskeligt at se med det blotte øje fordi man risikerer at få svedet næsen og øjenbryn bogstavlig talt. Men ellers god fornøjelse med live-optagelserne.








Her er BEVISET : ESBEN HAR KLARET TUREN!
Du kan se GLØDETRÅDEN og du KAN SE SKULPTURENS HOVED/NAKKE
Den sorte sprække er ovn-låget. Vi kigger ind gennem det øveste
hul af i alt 4. Det som også gør det så vanskeligt selv
med det blotte øje at se tingene inde i ovnen mens den er igang for fuld drøn 
ER FORDI DE SELV GLØDER. Så man kan
ikke skelne dem - Men det står klar for mig nu : 
HURRAH - Espen har klaret turen til top-temp.
og nu venter jeg bare på i morgen at han også klarer
turen ned af AFKØLINGS-KURVEN som OGSÅ
ER RISIKO-FAKTOR - Jeg kan stadig risikere
at han SPRÆNGER og at jeg finder ham i morgen
i stumper og stykker - mere eller mindre PULVERIESERET
i bunden af ovnen. - Dog mine fornemmelser
siger mig at når han har kunnet klare turen op til top-temp
så skulle der være pæn stor chance for at han OGSÅ
klarer turen ned til stue-temp. Oven skal ca bruge 12-18-24 timer
på at køle ned alt efter hvilket program og emner som er blevet brændt. 
Den største fare og risiko ved brænding/forglødning er, som jeg har beskrevet det i skulptur-galleriet
at der er LUFTBOBLER i OPBYGNINGEN OG NÅR EMNET OPVARMES
SÅ UDVIDER LUFTEN I DEM SIG OG PRESSER DERMED PÅ OG SPRÆNGER
EMNET... - Men som sagt det kan også gå FOR HURTIGT NEDAD - Derfor 
får han bare fred nu indtil vi er på ca <50 ℃ - så tør jeg først åbne...

No problem : Min skulptur - "Esben" - er nu sikret
en bedre opbevaring som forglødet/hårdbrændt emne.
ENDELIG. 8-) Nu går det derudaf med resten
af de emner fra skulptur-galleriet som har også stået rå
i ca 30 år fordi jeg har ligget vandret i luften
igennem alle årene... 8-)


Her er et screenshot fra filmklippet EFTER SLUKNING - PROGRAMMET ER AFSLUTTET
og man kan se at GLØDETRÅDEN ER SLUKKET - under låg-rillen ovenover - 
MEN EMNET/HOVEDET PÅ SKULPTUREN ER STADIG RØGDGLØDENDE
altså ca. 900 ℃












Top-ovn T65 fra Cerama
med et indvendigt kammermål på
bredde/diameter 42 cm og højde 45 cm.
Kan stilles i en garage, kælderrum el. lign.
Bare der er tørt og mulighed for udluftning.

  


Lige til at betjene og klodset op på et par leca-blokke
på stellet står den i perfekt water.
Bemærk de runde ovnplader i modsætning
til de traditionelle kvadratiske.
Det er kun et spørgsmål om behov og temperament
som afgør hvilken ovn man vil have. 
Det er lige så let at fylde en top-ovn effektivt
som en traditionel. 
Til mit periodiske forbrug var T 65, 
som er nr. 2 i størrelsen af Ceramas topovne
 med et kammermål på 65 liter, den bedste løsning. 
Ikke den mindste i rækken, men heller ikke
for stor til at kunne fyldes rimelig hurtigt.
Yderligere er T65 stor nok til 
at man kan brænde pænt store/høje emner
f.eks. skulpturer o.lign.





Klodset op på fødderne for at kompensere for gulvets skråning.
Erfaringen viste mig, at den står bedst, uden at ødelægge bunden 
ved at blive sat på Leca-blokke ovenpå stativet.
Men det betyder ingenting, at der går småstykker af eller
kommer smårevner i murværket
hverken indeni eller udenpå.





Top-ovn-navnet fordi ovnen - i modsætning til traditionelle
åbnes og betjenes fra toppen.




Hullerne i siden er 'prop-huller'
og kan bruges ved såkaldte 'oxiderede' brændinger.
Altså brændinger hvor luftens ilt får lov at påvirke
det færdige resultat. Det drejer sig om særlige
glasur-brændinger hvor glasuren falder
forskelligt ud alt efter om den brændes
'oxideret' eller ej. Eksperimenter
evt... - på eget ansvar. Jeg har dem altid 'proppet'
under brand. De keramiske hvide propper følger med ovnen
se de nederste model-fotos.





Min ovn er idag 2019 - 11 år. Jeg har haft et tekniker-besøg
da den blev 10 år. Det koster omkring 1200.- og der
bliver sat et autoriseret godkendelses-og status-certifikat op 
om ovnens samlede status af den tekniske undersøgelse
af forskellige dele af ovnen : glødetrådens beskaffenhed
murværkets tilstand, osv.



Efter 11 års brug er ovnen stadig praktisk talt som ny indvendig.
Murværket har ganske vist revner, men det betyder absolut ingenting.
Man kan ane små sorte prikker af glasur-dryp. Det har heller ingen betydning.
Bliver det slemt kan ovn-tekniker tilkaldes via Cerama-forhandler og både sten og glødetråde
og andre reserve-dele udskiftes.





Her ses termo-elementet, ovnens temperatur-måler.
Det kan også udskiftes. Hvis man får en fornemmelse
af at ens ovn ikke længere er pålidelig mht tempera-tur-kurven
under brændingen. Eller hvis der utilsigtet skulle ske glasur-dryp
eller andre skader på det under brænding. Mit termo-element
sidder relativt lavt i ovnen, hvilket betyder at det er meget nemt
at bygge min brænding op så jeg undgår kontakt med termo-elementet
uden at det forstyrrer min brændings-stabling særlig meget. 




Lige til at slutte til kraft/højspænding
det særlige stik medfølger ovnen.





Individuel måler og relæ-opsætning specielt lavet
til ovnens energi-forbrug.





- Med selve-ovnstyrings-aggregatet G9000 til højre.
Der findes mere avancerede ovnstyringer 
og G9000 kan også opgraderes efter behov.
Ligesom Ceramas ovn-teknikere kan tilkaldes,
hvis der bliver problemer med ovnen.





En enkel stålhylde sat op 
til silimanit-ovn-søjler og andet stabel-materiale
og til løbende at stille de keramiske emner på 
som skal forglødes/glasur-brændes efter tur.







Her er det en omgang lertøjs-glasurbrand
som er stablet og klar til afgang.




Så fyrer vi op under trylle-og forvandlings-ovnen! - 
En omgang stentøjs-glasur-brænding er igang 
og har været i gang i mange timer.
Ovnen varmer langsomt op 
efter en på forhånd nøje fastlagt temperatur-kurve og hastighed
hvis program er fastlagt i ovnstyringen og 
som man vælger 
alt efter hvilken aktuel brand man vil have :
'Langsom forglødning', 'Normal forglødning', 
'Lertøjs-glasur', 'Stentøjs-glasur' osv.  
Stentøjs-glasur-programmet er en af de lange brændings-processer 
som tager ca. 11 timer.




Toptemperatur på 1240 grader C for stentøjs-glasur-programmet
er ved at nås. Ceramas ovnstyring G9000 monteres på en væg 
og er simpel og ligetil at betjene.




En god kraftig oscillerende bord-blæser
 holder temperaturen nede i rummet under brænding - 
uden at jeg behøver at åbne vinduet (hele tiden) (F.eks. om vinteren) 
og næste portion af tørre lertøjs-kræmmerhuse og andet keramik 
bygger sig op løbende til brænding/forglødning.






Så er der virkelig knald på trylleovnen! 
Stentøjs-brændinger og specielt stentøjs-glasur-brænding
er ret hidsig og slider mest på ovnens varmelegemer. 
Toptemperatur er ca.1240 grader Celsius 
og kan karakteriseres ved at 
varme-legmerne og emnerne i ovnen bliver hvid-glødende. 
Ovnens maksimum-temperatur er i øvrigt ca. 1300 grader C. - 
Så her yder ovnen altså toppræstation.
I modsætning til en stille og rolig lertøjs-glasurbrand f.eks.
som kun kommer lige op over 1000 grader (ca. 1020-1040) 
og kun bliver rød-glødende.
Dog må jeg erkende at forbruget i KW er bemærkelseværdigt fornuftigt.
Selv ved denne hidsige brand.
Effektforbruget aflæst på betjeningen G9000 viser at min ovn
ved stentøjs-glasur-brand omkring toptemperatur
ikke kommer meget over 60% af maksimum effekt.
Det er på den måde man kan se, om ens varmelegemer er begyndt at blive slidte :
Når effektforbruget bliver urimeligt højt, så er det tid til at skifte dem/ovn.





Ceramas ovn-styring er lige så let at betjene som en vaskemaskine...



<<>>oOo<<>>



Tips og råd om brænding og glasurer. Efterår 2020.


oOo


Forhandleren angiver som regel på pakningen
ved hvilken temperatur (-område) leren kan/bør brændes i. 

Traditionelt brændes/forglødes alt LERTØJS-LER v ca 920 ℃
og glasur-brændes ved ca 1020 ℃.

Traditionelt brændes/forglødes alt STENTØJS-LER v ca 1000 ℃
og glasur-brændes ved ca 1240-1250 ℃.

Rødler, blå-ler, hvid-ler og sort-ler er som regel LERTØJS-LER
med mindre andet er angivet. 

Der findes også mange forskellige STENTØJS-LER-TYPER - feks hvid, grå, mørk osv.

Man kan også blive forvirret af terracotta-lertøjs-typer og grove stentøjs-ler-typer. Terracotta er knust brændt lertøjs-ler som er malet til en specifik korn-str. feks 0,2 mm og tilsættes feks en rød lertøjs-ler som gør den til terracotta-ler, som er velegnet til skulptur-bygning og meget store emner - Terracottaen styrker leren, gør den holdbar og sejg, så den ikke så let skrider, når man bygger/modellerer større emner.

Terracottaen får også glasurer til at opføre sig forskelligt fra ler som ikke indeholder terracotta.

Terracotta-ler er et helt kapitel for sig selv.

Porcelæns-ler brændes som regel som stentøjs-ler - men det kommer også an på typen, ellers følg
altid anvisningerne på pakken eller spørg altid forhandleren først.

DET ER LIVS-VIGTIGT (OVNEN KAN BLIVE ØDELAGT) AT MAN VED OM EN LER ER LERTØJS-LER ELLER STENTØJS-LER - eller PORCELÆNS-LER - AT MAN KENDER LERENS ELLER PORCELÆNS-LER-TYPENS BRÆNDINGS-OMRÅDE.

DET BØR/SKAL FREMGÅ AF PAKNINGEN - 
ELLERS SPØRG ALTID FORHANDLEREN FØRST.


ooOoo


Med tiden kan man eksperimentere med sine brændings-temperaturer, top-temperaturer
og ændre holde-tid mm. For at undersøge hvordan det feks påvirker
lerens vandfasthed og hvordan glasuren falder ud. En glasur falder
som regel altid forskelligt ud på to forskellige lertyper - men det afhænger
også af hvor gennemsigtig glasuren er og/eller hvor tykt der glasseres.

Følg brændings-anvisningerne på glasuren til at begynde med og når du
har fået erfaring med at brænde en glasur på flere forskellige lertyper ved samme temperatur - Hvis det feks er en LERTØJS-GLASUR -  glasseret på hhv rød-ler, blå-ler, hvid-ler, sort-ler - Derefter kan du ændre holdetid eller/og top-temperatur - glassere tykkere og tyndere osv. og på den måde se, hvordan glasuren opfører sig forskelligt.

BRÆND ALDRIG LERTØJS-LER VED STENTØJS-LER-TEMPERATURER!!
LEREN SMELTER UD OVER PLADERNE OG ØDELÆGGER I VÆRSTE FALD OVNEN!!!

Derfor er det meget vigtigt at man lærer sine ler at kende, så man altid kan se forskel om det er LERTØJS-LER ELLER STENTØJS-LER-emner som står og venter på at blive forglødet/glasur-brændt. 

Man glemmer det nemt, når det har stået længe på hylden og ventet og så er risikoen der, for feks at tage fejl af noget glasseret blå-ler-s- eller hvid-lers-emne, som let kunne forveksles med en grålig stentøjs-ler! - Jeg har været på nakken af mig selv mht at holde mine emner af hhv LERTØJS-LER OG STENTØJS-LER SKARPT ADSKILT!!

På et kursus jeg deltog i, var der en elev, som sikkert i forvirring havde stillet et glasseret lertøjs-ler-emne på stentøjs-lers-glasserings-brændings-hylden og næste dag vi kom, var ovnen smadret i bunden! - af lertøjs-leren, som var smeltet ud som en tyk grød, ligesom lava næsten, ved den høje stentøjs-glasur-temperatur (trad. ca 1240-1250 ℃ ) var løbet ud ud over pladen og ned i bunden af ovnen + AT ALLE EMNER SOM LERTØJS-LERET VAR SMELTET UD OVER nedenunder sig, SELVFØLGELIG OGSÅ VAR ØDELAGT! - Vores lærer tog det sammenbidt pænt trods alt og ovn-assistance blev selvfølgelig tilkaldt - Men det var godt nok slemt at se til!!! Og en økonomisk bét!

Så man skal kende sine ler-typer! - og man skal især kende og holde sin LERTØJS-LER OG STENTØJS-LER og ditto-emner SKARPT ADSKILT!!! - er min erfaring.

Der er også noget som hedder oxideret brænding - det er feks med 'propperne' åbne - se modelfotos ovenfor - Det har jeg til gode at prøve. I det hele taget har jeg meget slavisk og strengt fulgt anvisningerne på min ler og mine glasurer. Jeg høster stadig erfaringer med hvordan de forskellige glasurer falder ud på forskellige lertyper - og alt efter hvor tykt og tyndt jeg glasserer - Man kan også eksperimentere med glasurens såkaldte 'flydetal' - og se hvad der sker - Jeg har købt sådan et særlig 'flyde-tals-meter', som man kan lade flyde i glasuren, når man tilbereder den, for at den skal få den anbefalede tykkelse - feks 'flydetal 40', er ret almindeligt. - Jeg må ærligt indrømme, at jeg stadig tilbereder mine glasurer på øjemål, men bruger en vægt og et målebæger til at veje hhv glasur-pulver og vand af (trad. 1 liter vand/1 kg pulver) - og når jeg så synes den har en passende tykkelse til at arbejde med, ikke for tyk, men heller ikke for sjasket - så bruger jeg den, som den er, på nogen emner og ser hvad der sker - og så kan jeg altid justere/ændre den henad vejen... - så måske var den flydevægt et overflødigt køb - men jeg tænkte lad mig hellere få den...

Ceramas kataloger giver nogen tips til 'glasur-fejl' - feks at glasuren 'kravler' - man kan vælge at anvende det dekorativt - eller fortynde sin glasur/glassere tyndere. 'Fejlen' mht 'kravling'  er altså for tyk glassering/for tyk glasur.

...

Det er et kæmpe-område og der findes tykke bøger for den søgende og jeg tror aldrig man bliver færdig med at lære... - Bare det at fremstille sine glasurer selv, har jeg kun prøvet en gang på et kursus - og indtil videre, har jeg kun købt rå-materialer til at selv kunne lave en gennemsigtig blank glasur til stentøjs-ler som skal brændes ved ca 1250 ℃ - Jeg gider simpelthen ikke lave mine glasurer selv.
Det er alt for besværligt - men det ser meget spændende ud! Men mine arbejds-prioriteringer er ikke til at lave mine egne glasurer. - Så jeg accepterer dem, som jeg kan få i handlen og lærer dem at kende og blander dem, som den passer mig!


<<>>oOo<<>>