Håndgraverede Bogstav-Kakler m Glas















Min første donation af et håndlavet kakkel-skilt 
til vores by.have-beboer-projekt
Bispefarmen. 
Forår 2018


<<>>


håndgraverede procelæns- og stentøjs-bogstav-kakler med smeltet krakkeleret glas
måler ca 1 x 10 x 15 cm og koster som udgangspunkt ca 150,00 Dkr/stk 

Krakelerings-effektion fremkommer fordi udvidelses-koifficienten for hhv ler og glas er forskellig.
Når kaklerne tages ud af ovnen, er de til at begynde med, helt blanke på glas-overfladen, men under nedkølingen udenfor ovnen, begynder krakeleringen at ske. De er i risiko for at sprænges itu under denne proces, hvorfor jeg fra nu af kun laver disse special-kakler i en nogenlunde solid stentøjs-ler - ikke porcelæn - som kan være skrøbelig. - 

Fordi tykkelsen på kaklen varierer, som gør den sårbar, når udgraveringen af bogstavet er sket og dermed forårsager en spids-belastning af kaklen, når den udsættes for høje temperatur-svingninger under hhv opvarming og afkøling. 

Selvom en stentøjs-brænding tager ca 11 timer ialt, hvor ovnen varmer langsomt op til ca 1250 ℃
(se også mere om ovn og brænding her) og endogså er styret på første del af afkølings-kurven fra top-temp fks 1250 ℃ og ned til 1000 ℃ - og herefter afbryder ovnen og gør dermed afkølingskurven stejlere = temperaturen falder hurtigere - er porcelæns-kaklerne altid i stor risiko for at sprænge ved denne teknik.

Stentøjskaklerne ditto - hvorfor jeg altid lader ovnen køle helt ned til normal stuetemperatur ca 23 ℃
før jeg overhovedet åbner den. Denne nedkøling tager ca 24 timer, fra ovnen er slukket af sig selv, når den har arbejdet sig ned fra top-temp. til 1000 ℃. Så man skal regne med, at den sidste brændings-proces, stentøjs-glasurbrændingen, ialt tager 36 timer. - Men selv herefter, når man så tager kaklerne op ad ovnen, er de endnu helt jomfruelige blanke. - Først da begynder de at reagere med luftens ilt og den omgivende temperatur, som starter krakelerings-processen. De knitrer og knager, 'klinger' og lyder som om de kunne sprænge i stykker hvert øjeblik det skulle være! - Så de skal tages meget forsigtigt op og helst straks lægges til hvile på et stabilt, evt blødt underlag, så de kan arbejde sig nogenlunde helt færdige. 

Det er et fantastisk og helt enestående øjeblik! - Og selv når de har fået lov at 'lave sig selv' - ligget til de 'er færdige' (10 min til ½ time mm) og man nu kan se, at de smukkeste tilfældige krakkelerings-mønstre er fremkommet i området af kaklen, hvor der er udgraveret og som har været fyldt med knust glas, gennemsigtigt og i forskellige farver - og som er udsmeltet i ovnen under det høje temeperaturer, som en slags klistret flydende hvidglødende plasma-substans og nu størknet og brændt/hærdet fuldkommen fast til kaklen (så man evt kan se lige igennem glasset til bunden af kaklen) - Så vil de alligevel på en måde altid være 'levende' = Hvis de feks bruges, som jeg har anvendt dem her - til udendørs brug, vil de periodiske sæson-temperatur-svingninger gøre, at de fortsætter med at udvikle begrænsede nye krakelerings-mønstre. Derfor er det også selvsagt en god ide, at mure og ramme dem ind på en træ el metal-plade el. lign. som underlag/bagside. Det gør dem mere stabile og de kan holde i årevis og bevare deres helt unikke smukke glans og udseende. Man kan evt vaske dem med let sulfo og så bruge lidt afkalker/eddikesyre og polere dem med en tør blød klud et par gange årligt. Så er de som nye igen.

Bemærk at krakeleringerne for det meste ikke når op til overfladen. Dvs overfladen på glasset og også den glasserede kakkel (gennemsigtig blank glasur) stort set altid bevarer sin glatte glans. Det er et fascinerende aspekt ved de her krakelerings-processer : Det hele foregår 'nedenunder' glassets overflade...

Mit første forsøg med at lave sådan nogen helt unikke bogstav-kakler var dels i den sårbare, men også meget fine og dyre porcelæns-ler kaldet 'China' (Cerama) - Men fordi jeg i første forsøg, bare ville skrue dem fast på vores plantekasser - lavede jeg dem også med skrue-huller, hvilket selvsagt var med til at gøre dem endnu mere sårbare. Men de fleste klarede sig nu alligevel et års tid - monteret direkte på træ-palle-ramme-kassen med noget asfalt/murer-pap skåret ud til baggrundsbeskyttelse til hver kakkel. Problemet her var selvfølgelig også, at træet jo giver sig og hvis kaklerne er skruet (altfor) fast til træet, så har vi en ret stor risiko for ulykke! - Alligevel holdt de fleste tappert ud et års tid. Og det lykkedes mig herefter at lime de få, som ikke klarede presset, uden at revne nogen steder, så de alligevel kunne genanvendes og til sidst mures ind i et skilt, som man kan se på de sidste model-fotos af denne første stribe kakler.







<<>>oOo<<>>



Herefter gik jeg over til omtalte mere stabile stentøjsler (Cerama - 920S hedder den vist...) og hele molevitten muret grundigt ind i udendørs mørtel i et håndlavet solidt træ-skilt malet med GORI - Så det hele kan tåle, at stå ude i årevis og blive udsat for både vind og vejr, temperatursvingninger og regn-vand en masse. 

På den nyeste og nederste stribe kan man se, at jeg endog har fabrikeret støtte-bjælker for at sikre yderligere at hele den samlede kakkel-skilt-mosaik ikke kan give sig det mindste, når den udsættes for vinden og blæstens riv og rusk! Man skal dog regne med at mørtlen altid kan give sig lidt og træværket skal altid have ny beskyttelse jævnligt, ca en gang årligt. 

Det at mørtlen giver sig en anelse og måske skaber små-sprækker visse steder i mosaikken, bør ikke betyde noget særligt problem. I værste fald, med brede sprækker, som ligefrem gør, at nogen kakler måske løsner sig lidt, kan man prøve, at røre lidt ny cement op og proppe i. Det bliver på eget ansvar. Hvis problemet breder sig, kan man forsøge at få lirket kaklerne ud af cementen FORSIGTIGT! - Brug en gummihammer og et 'blødt' værktøj af træ feks og læg evt en klud imellem kakkel og 'slå-pind' når du slår på kaklerne/afrenser dem - og forsøg at brække fugerne op først! inden du begynder at forsøge at lirke kaklerne op! - Og lad være med at belaste kaklerne, med at presse værktøj ind under dem og så presse opad! -  Du risikerer at kaklen brækker! - Hvis du istedet først får lirket fugerne omkring den løs og ud, kan man måske bedre tage/få dem op, afrense dem, så godt man kan, men også meget forsigtigt! - skrabe-rense hellere end slå! - Fjern evt også træ-rammerne om mosaikken først, så du kan komme ind under kaklerne og løsne mørtlen under dem og på den måde gå frem, grave dem løs - til sidst kan man således tømme 'skilt-kassen' for den gamle cement og rense den så godt man kan, evt give den ny træ-beskyttelse indvendig og lægge hele mosikken påny med ny cement osv. 

Det burde ikke blive nødvendigt med den her noget risky proces beskrevet ovenfor, hvis man blot har sørget for at lægge mosaikken ordentligt og fuget ordentligt efter, sikret at alle fuger IKKE har nogen skjulte luft-lommer, som kan få cementen/fugen til at falde sammen/sprække med tiden.

 
Du er altid velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende tilbud. Jeg kan give 10 % rabat på kaklerne efter aftale, alt efter hvor mange kakler du skal bruge til dit projekt, hvis du feks skal bruge mere end 10 kakler. Du skal regne med mindst en måneds leverings-tid, alt efter hvor mange kakler du skal bruge selvfølgelig. Du må selv lægge mosaikken (i skiltet). Jeg vil ikke lave huller til ophænging mere, efter erfaringerne anført ovenfor. Det er bedst og sikrest og øger holdbarheden af kaklerne, at blive muret ind i et skilt af en eller anden slags. - Du må selv lave skilt-formen, som du skal mure dem i.
Jeg vil også anbefale, at du henter kaklerne selv, fremfor at få dem sendt. Du betaler selv evt porto og risiko på eget ansvar. Men jeg kan selvfølgelig godt pakke dem som forsigtig-pakke og sende dem, hvis du er klar til det.






<<>>oOo<<>>


























<<>>oOo<<>>