Om Skulptur-galleriet her :
"At arbejde med skulptur er en meget krævende intensiv og langvarig, men også meget spændende proces. Den tredimensionelle skulpturerede fremstilling af fri fantasi, rører ved noget dybt inde i én. Eller også er det omvendt : Noget som rører én dybt inde, er så vigtigt, at det kræver at blive til i tre-dimensionel skulptureret skikkelse...
I bunden af galleriet kan du læse en lille beskrivelse af en såkaldt 'Uægte gips-afstøbnings-proces'
Og se lidt om hvordan jeg arbejder med skulptur i øvrigt idag.
<<>>
Interested in buying a sculpture?
Give a bid - or ask me to give one :
<<>>
Sculptures should be seen in real life
and is not send
because of risk of damage and weight-cost
during transport.
Always feel free to contact me
for further descriptions on sculptures,
hight, weight, etc.
for further descriptions on sculptures,
hight, weight, etc.
<<>>oOo<<>>
1. Feminin Deformitet
2. Uden titel.
3. Dyb Sorg
4. Uden titel
5. Gul Hund
6. Trøstet Vugge-Flab
7. Graviditeten/The Pregnancy
8. Uden titel
9. Uden titel
10. Tom moder med barn/
Hollow/empty mother with child
Hollow/empty mother with child
11. Uden titel
12. Fri fantasi - privateje.
Ubrændt blåler.
13. Udstødelsen
14. Have-/altanskulptur.
Privateje => Gave
15.
Dumbo - Den Flyvende Elefant
Have-/altan-skulptur
Have-/altan-skulptur
Privateje
16. Ubrændt blåler
i stort format
efter grøn peberfrugt
Privateje
'Esben'
17. Ubrændt blåler
Modellering efter nøgenmodel
Privateje
18. Forglødet blåler efter nøgenmodel
Privateje
19. Forglødet rødler
efter nøgenmodel.
Privateje
'Line'
20. Gips-afstøbning af modelleret nøgenmodel.
Privateje.
Billedkunstskolen i Valby 1990
<<>>
Gips-afstøbning af modelleret nøgenmodel.
Den modellerede udgave og afstøbnings-formen går tabt under processen, som, så vidt jeg husker, kaldes uægte gips-afstøbning efter læderhård ler-model. (Læderhårdt ler, i modsætning til modellérbart blødt ler - Se f.eks. under min omfattende beskrivelse af fremstillingen af mine kakkel-mosaiker her)
I modsætning til andre afstøbnings-teknikker, hvor originalen - og ikke mindst, aftryks-formen bevares. Altså en engangs-aftryks-procces, hvor man mister både den oprindelige original og gips-formen. Uægte afstøbning, som altså kun giver én ny, således enestående, men altså afstøbt original-figur. I andre teknikker bevares netop aftryks-formen som oftest. - Silikone-aftryk osv. Man laver ét aftryk af original-skulpturen for at få en gen-anvendelig aftryks-form, som man med tiden kan bruge til at kunne genskabe flere aftryk igen og igen, til kommercielt brug, f.eks. masse-/serie-produktion osv.
En fantastisk proces, som strakte sig over et par uger, hvor vi først brugte mindst en uge på at måle og modellere Line op i et bevidst besluttet skala-forhold på dertil indrettet jern-armering, mens Line mødte op hver eneste dag og stillede sig udholdende og modigt i fuld figur på den store drejeskive tålmodigt time efter time...
Da modelleringen afsluttedes kunne afstøbnings-processen begynde.
Først smed vi jordbær soft-ice på vores lermodel, altså en konsistens af oprørt gips med jernoxid, af blød konsistens som softice, det lignede fuldkommen jorbær-softice, det første lag, som skulle blive det inderste, i den gips-støbeform, vi nu skulle til at lave.
Bemærk støbegraterne i siderne af figuren, som bevidst er bevaret, for at minde om processen, hvor metalstykker blev stukket ind hele vejen langs siden, fra top til tå, i ler-modellen, for at senere kunne adskille den støbeform i gips, som vi splattede på med soft-ice-konsistens hvid gips, uden på det første røde lag, på begge sider af modellen.
Til sidst stod der et rum fuldt af opretstående sarkofag-agtige hvide gips-rygende indelukkede lermodeller. Gipsen ryger når den tørrer og reagerer en smule med det endnu våde/læderhårde ler.
Når gipsen var blevet tilstrækkelig hård, begyndte arbejdet med at skille de to, af metalstykker adskilte, gipsforme/æghalvdele fra hinanden - og således destrueres ler-modellen i processen her, flere timer, dages og ugers arbejde... - Hvorefter de to æg-halvdele/gipsforme med negativet (Det rødlige, jordbærsoftice-agtige-farvede indre...) indeni, kunne renses grundigt for vådt ler med opvaskebørste/tandbørste og smøres med sulfo-vand-opløsning til sidst, for at det gips, som blev hældt i senere i processen, kunne slippe lettere, når vi engang fik hugget os ind til det.
Når de to gips-halvdele, støbeformene/æg-halvdelene var rensede og smurte i sulfo indvendig, kunne de samles igen, efter at samme jern-armering, nu frigjort fra skelettet til lerfiguren, blev lagt ind i gipsformene. Og med bunden i vejret, fyldtes sarkofagen/den lukkede og tætnede gips-form/-beholder nu med en ny gips-vælling i en passende konsistens, som kunne løbe let, uden at løbe igennem evt. sprækker - og tilpas tynd alligevel, til at ikke danne luftbobler inden i skulpturen - man omrørte efter påfyldningen... - for at forebygge bobbeldannelse (Man kan ane et spor af en størknet rest af en bobbel-dannelse under hagen på min model - Det ses ved, at bunden af hagen ligesom er blevet skåret lige over = En størknet bobbel-dannelse i den flydende gips har medført en fejl i aftrykket - Hagens nederste bue mangler.)
Igen kunne de fyldte samlede forme, nu fyldt med gips, stilles på kavaletterne (Drejeskiver) i rummet og stå og ryge af, mens gipsen hærdede og herefter begyndte det meget ihærdige og spændende udhugnings-arbejde.
Med træhammer, mejsel og beskyttelsesbriller, et værre svineri i øvrigt, gipsen sprang om ørerne på os! - Men så underholdende og spændende, som noget, gjaldt det nu om at hugge sig vej ind til sit røde størknede soft-ice-lag. Når man begyndte at se dét, så vidste man, at nu var man inde ved kernen, ved selve formen, aftrykket, der, hvor der før var ler-model, var der nu et (hvidt)gips-aftryk, som skulle hugges fri af skallen, hugges fri af gips-formene, hugges helt fri og renses fuldkommen for det inderste røde størknede gips-negativ.
Til stor morskab og kunstnerisk inspiration var der flere, som var så ivrige og utålmodige, at de kom til at hugge både ben og arme af deres gips-aftryk, hvorefter resterne af den stakkels skulptur fik boret en jernstang op imellem benene og blev sat på en brosten!
Det var i allerhøjeste grad også et gyldigt kunstnerisk resultat, som blev udstillet ved processens afslutning til stor ære og benovelse for os alle.
En fantastisk proces, som jeg aldrig glemmer og som jeg kører udenom let og elegant i dag, fordi jeg har fået mig min egen keramiske el-ovn.
<<>>
Til gengæld er der ingen lettere og behageligere vej, når man vil lave skupltur i ler-eller stentøj.
For at kunne klare de høje temperaturer i ovnen må skuplturen simpelthen skilles ad, inden den bliver helt tør og udhules med slynger og andre redskaber.
Når man har fået udhulet sin skulptur, så der er luftpassage hele vejen igennem fra bund til top, skal den samles igen med slikker, en vælling af den ler, man har brugt til at lave den med, som den nu kan limes sammen med igen og hvorefter man kan man retouchere/rette lidt så samle-graterne skjules igen og går i et med overfladen.
Det handler om at få lavet så ensartede tykke vægge i figuren som muligt, så er sandsynligheden/risikoen for sprængning under forglødningen mindst mulig.
På de elektriske ovne idag findes dog ofte i hvert fald mindst to forglødnings-programmer : Normal forglødning, og langsom forglødning. Og hvis man har en særlig styring kan man endda programmere sit eget forglødnings-forløb.
Visse af mine skulptur-skitser efter nøgen-model ovenfor, som er blevet forglødet efter denne metode, langsom forglødning, var ikke udhulede. Men det sikreste er uanset, at udhule sin skulptur, eller andet større emne. Det gør også håndteringen langt lettere bagefter. Og som altid, kan leren, den overskydende ler, fra udhulningen, lægges i blød et døgn, æltes igennem grundigt, til den slipper bordet og er herefter så god til genbrug som ny.
De ubrændte skitser ('Esben' og 'Peberfrugt') ovenfor er heller ikke udhulede og derfor lader jeg dem stå rå...
De ubrændte skitser ('Esben' og 'Peberfrugt') ovenfor er heller ikke udhulede og derfor lader jeg dem stå rå...
Jeg har kun én gang mistet en skulptur således, som sprængte i ovnen, under forglødningen, fordi
uregelmæssigheder i vægtykkelsen/ler-tykkelsen gjorde, at der simpelthen var spændinger, som måtte udløses i varmen eller/og - at der var områder med indelukkede luftbobler, pga. dårlig æltning/uopmærksomt modelleret ler o.lign. :
Så er det, jeg er glad for, at fotografi-apparatet er opfundet.
- Og at jeg nåede at fotografere den, inden den kom i ovnen.
Det var mig en meget kær skulptur, som gik tabt der...
Mange timers arbejde!
- Opbygning, nedrivning, af områder, ændringer, gen-opbygning af nye områder
modellering, tag af og læg på, hele tiden, skiftende, lever skulptur-udtrykket...
- At arbejde med skulptur er/kan være en meget lærerig, langsom, spændende, langvarig og tilfredsstillende proces...
<<>>
<<>>
I levende dialog med processen og materialet
I begyndelsen er klumpen. Den praktisk talt formløse form.
Allerede fra start af handler det om at begynde at skelne mellem
konkave og konvekse former. Former der buler indad og udad.
I starten handler det også om at få bygget op i højden og få lagt en god bund.
Med flere form-variationer, konkave og konvekse,
så der er noget for fantasien at hæfte sig ved.
Så der er nogen levende former at tage udgangspunkt i og måske bygge videre på.
Allerede når man kommer lidt op i højden begynder formerne at blive tydeligere.
Men det hele er stadig kun på skitse-stadiet, der er endnu ingen som ved noget om den færdige skulptur.
Jeg begynder ikke endnu at gå rigtigt i detaljer med nogen former.
Men disse første former, som træder frem,
ligesom et foto bliver skarpere af at ligge lidt mere i fremkalder-vædsken.
- Disse første ur-former danner udgangspunktet for skulpturens levende udvikling.
Det handler om at forstærke de konvekse former, som buler udad, eller det modsatte,
at grave sig igennem og forstærke de konkave former, der hvor det går indad.
Og komme op i den ønskede højde.
Det handler om at indgå i en dialog med processen og materialet :
Hvor højt vil du have den?
Hvad sker der her?
Hvordan skal den form være?
Hvordan går den bevægelse videre?
Hvad er det?
Hvordan gør den her form her? - Der?
Hvor bliver den her bevægelse forbundet med den her form?
Der er en linje her, hvordan hænger den sammen med resten af formen?
Det er en tre-dimensionel proces.
Så man må hele tiden dreje emnet og beslutte sig påny,
kigge, næsten stirre, og holde pauser, for at afklare formen mere og mere
og bevægelserne og højden, hullerne, indsnit, sprækker
toppen og midten og bunden...
En foreløbig højde er nået og nu arbejdes der videre med at afklare formerne endnu mere.
Der begynder at dukke tydelige naturalistiske momenter op.
Som dog ikke nødvendigvis hænger sammen indbyrdes
på den måde, som de oprindelig kommer fra.
Men de indgår som dele og komponenter
af en samlet historie, som vil fortælles,
men som endnu mangler at afdækkes helt.
Måske er det er kun et første mellemstadie?
Hvor de første former bliver så afklarede som muligt.
Der er sandsynlighed for at de måske bliver nedbrudt og forvandlet.
Noget bliver måske bevaret, men så bliver der måske lagt noget til eller taget noget fra
for at få et endnu mere afklaret udtryk?
Jeg har en fornemmelse af den vil være højere.
Og at flere momenter derfor vil gå tabt eller transformeres,
for at give plads til et endnu højere udtryk.
På den anden side er der så mange klare momenter på nuværende
at det næsten er synd at ødelægge.
Det er altid et valg og en kunst,
at enten stoppe i tide!
eller
"Kill your darlings" :
Ødelæg/nedbryd områder som er kommet til
og måske blevet afklaret (for) tidligt,
for at komme til et endnu mere afklaret
og tydeligere,
stærkere udtryk
osv.
Men absolut en interessant mellemstation.
Et mellemstadie, hvor det er lykkedes mig at
få flere momenter frem, som giver fantasien et godt skub fremad
til hvad der videre skal ske.
...
Pause. Pakkes ind i plastic evt. lidt sprayet med forstøver for at holde på fugten,
hvis der går flere dage, inden jeg får fat i den igen.
Ikke over en uge helst. Men man kan arbejde lige så længe det skal være.
Bare man sørger for at pakke sin skulptur ind så lufttæt som muligt efter hver arbejds-omgang.
Pas på ikke at vande for meget!
Jeg har smadret en kæmpe-krukke, som var blevet
næsten 1 meter høj og 60 cm i diameter på det bredeste sted,
med en vægtykkelse på ca. 1 cm.
Håndmodelleret med pølsemodellering!
Mange dage og timers arbejde gik tabt!
Jeg vandede den for meget i bunden, og lagde våde karklude inde i den.
Jeg var bekymret for at den var blevet for hård/tør,
fordi jeg havde arbejdet med den ihvertfald i 14 dage - 3 uger.
Da jeg kom tilbage dagen efter, var leren blevet så blød i bunden
hvor jeg havde sprøjtet og lagt klude
at den var skredet totalt sammen i bunden og ikke kunne reddes på nogen måde.
Flere dages arbejde spildt!
ØV!!
Her har jeg lagt kluden udenpå for at holde på fugten og holde lukningen luft-tæt.
Jeg bruger gerne klunsede lineolum fra gamle køkkengulve
som kan vaskes med brun sæbe og holdes bøjelige på den måde
og så de ikke tørrer ud
eller og masonit-/træ-plader,
som pakkes ind i plastic-poser, som underlag
for at emnet ikke skal suges tør af træet/masonitten.
Op på en almindelig kavalet/drejeskive
og så stiller jeg det hele ovenpå en omvendt spand el. lign.
når jeg er kommet så langt i processen, at jeg skal arbejde
nedefra og op hele vejen rundt og afklare formerne her.
Det er rart at kunne arbejde udfra så mange perspektiviske vinkler som muligt
for at få en helstøbt og så afklaret form som muligt.
Men det afhænger selvfølgelig af hvad det er for en proces.
Nogen skulpturer skal være mere rå og skitsede i udtrykket end andre.
Men under alle omstændigheder er det, rart synes jeg
at kunne tage min skulptur i øjemål oppefra, nedefra, udefra, ovenfra, hennefra, osv.
Det er også med til at hjælpe på forståelsen for, hvad det egentlig handler om,
hvad er det for en historie som skal/vil fortælles?
Måske får man først en aha-oplevelse, når man træder på flere meters afstand
og betragter værket : Aha! Nu forstår jeg hvad du vil med den og den form der,
hvad det område dér betyder osv.
Og så er der måske altid områder, som ikke er så levende
men mere tjener som en slags sokkel
eller dekoration. Sekundære områder og former
som ikke kan afklares bedre ligemeget hvad.
Jeg modellerer helst med fingrene.
Men indimellem er det rart at have noget værktøj
at kunne komme ind i sprækker og besværlige kroge med.
Så mange sjove former og variationer af modellérpinde som muligt
er derfor rare at have ved hånden.
Som omtalt bruger jeg slynger til at udhule skulpturen med
når jeg er helt færdig med formgivningsarbejdet.
<<>>
Det færdige-modellerede og indvendigt udhulede resultat stilles til tørring
<<>>oOo<<>>